Nyhedsbrev, Januar 2018
Virtuel teambuilding – sådan gør I
Samarbejder du med kolleger, der fysisk befinder sig andre steder? Eller du er måske en leder, der har medarbejdere spredt i forskellige etager, adresser og landsdele - og måske lande eller kontinenter? Det er vilkårene for mange af os, og så gælder det om at minimere problemerne og bruge fordelene ved samarbejde over distancer.
Også et geografisk spredt team skal samarbejde og videndele, så de kan spille hinanden gode og løse de fælles opgaver. Det kræver dog noget ekstra, for dialog ansigt til ansigt giver nogle muligheder for videndeling, tillid og relationer, som det virtuelle teams telefonsamtaler, videomøder eller mails ikke helt kan erstatte.
Jeres redskab til virtuel teambuilding
Flere har succes med at bruge udviklingsredskabet Team Culture™ til virtuel teambuilding. Først besvarer alle teammedlemmer en onlinetest, og så analyserer teamet deres kulturprofil på et virtuelt møde, ved hjælp af gør-det-selv-materialet. De får også vejledning til at aftale, hvordan de konkret vil forbedre deres daglige samarbejde og videndeling.
For eksempel havde en gruppe sagsbehandlere brug for klare aftaler og en ny teamfølelse, efter de var blevet fordelt på kontorer i Odense, Aarhus og København. Lederen faciliterede selv en virtuel teambuilding med Team Culture™, og det gav dem et fælles sprog og vigtige spilleregler om den samarbejdskultur, de ønskede i deres nye organisation.
Og et andet team var udfordret af endnu større afstande: "Vi holdt Team Culture™ mødet virtuelt, hvor nogle deltagere sad i Aalborg og andre i Manilla, og det gik fint med lokalt gruppearbejde undervejs. Vi opdagede, at vi egentlig ikke er så forskellige, når det kommer til stykket, og at vi kan bruge kompetencerne i Manilla mere end vi gør i dag." (Kurt Leig Andersen, Telenor Danmark)
Se i denne video hvordan redskabet fungerer – og det er nemt at bruge virtuelt:
Spørgsmål til refleksion over jeres virtuelle samarbejde
- I hvilke situationer oplever I tillid og effektivitet under jeres virtuelle møder?
- Hvornår er det tydeligt, at de fysiske afstande vanskeliggør jeres opgaveløsning i hverdagen?
- Hvad er fordelene ved at I er spredt geografisk? – Og hvordan har I hidtil brugt disse fordele til at skabe bedre resultater?
Anbefaling: Bog om distanceledelse og virtuelt samarbejde
Lars Pedersen har skrevet en praktisk bog om alle aspekter ved samarbejdet over distancer: Fx at skabe nærhed, at holde gode møder, at kommunikere bedst muligt, måder at videndele på, ledelse og selvledelse. Du kan få første kapitel af 'Er der en leder til stede' gratis HER.
Anbefaling: Typiske fejl i virtuelle teams
Finn Svenning har skrevet en tankevækkende blog om 'Syv fejl du sikkert begår med virtuelle teams'. Se listen HER.
Send gerne dette nyhedsbrev videre til dine kolleger.
Vinterhilsner fra
- Elisabeth