Nyhedsbrev, September 2018
Er du sikker på dine ord virker efter hensigten?
Er din dag fyldt af møder, mails, samtaler og dokumenter? Så er din virksomhed videnintensiv, og ord er jeres grundstof. Tydelighed er afgørende, men små og store misforståelser er udbredt - og så går der kuk i videndelingen og resultaterne hæmmes.
Pas på dit ordvalg
Ord spiller en større rolle end vi tror. Men tit bruger vi ord ubevidst, og opdager ikke, når andre tillægger samme ord en lidt anden betydning.
Nogle tager ordet 'snitflade' bogstaveligt, mens andre mener ordet betyder det samme som 'grænseflade' eller 'samarbejdsrum'. Nogle taler om 'at kæmpe' og 'at vinde' og mener blot det betyder 'at gøre sig umage', mens andre undgår at bruge de ord på arbejdspladsen. Ord skaber forskellige billeder hos folk og dermed forskellige forventninger - og så kommer vi til at løbe i forskellige retninger.
Særligt i forandringsprocesser er ordvalg vigtigt, for bliver vi ved med at bruge 'gamle' ord, så forhindrer vi det nye i at vokse frem. Og kultur er et af de ord, der tit bruges på en forvirret måde.
Alle taler om kulturen - men vi gør faktisk noget ved den
Det er det nye slogan i Team Culture® - for hold da op, hvor bliver 'kultur' tit brugt som forklaring eller håbefuldt vidundermiddel. Desværre er ordet kultur i sig selv ikke så hjælpsomt. For hvad er en god eller stærk kultur? Og er vi enige om, hvilken kultur vi har i dag?
Når vi derimod kan tale om fx privatpraktiserende og udglattende kultur, så giver dette nye sprog en ny opmærksomhed. Når vi får målt, hvilken kultur vi har, kan vi opdage skjulte mønstre og også se nye handlemuligheder - og så kan vi faktisk gøre noget ved vores kultur, så den bedre styrker resultaterne.
Foretrækker du at klare tingene selv eller ønsker du konsulenthjælp til en intensiv udvikling af teamet? Der er forskellige måder at bruge udviklingsredskabet Team Culture® på.
Læs om dine muligheder HER.
Spørgsmål til refleksion
Brug disse spørgsmål til at overveje, om dine ord mon virker helt efter hensigten eller du kommer til at sender utilsigtede budskaber:
- Hvor stammer mine metaforer og udtryk fra?
- Hvilke vigtige ord bruger jeg uden at tænke på, at de for andre kan pege i en anden retning?
- I hvilke situationer skal jeg gøre mig mere umage med at vælge ord og metaforer?
Artikler om at bruge ord som redskab
Her er to korte artikler fra Dansk Projektledelse om at bruge sproget mere bevidst i ledelse og samarbejde.
Første artikel handler om, hvordan man undgår at tale forbi hinanden, når man bruger samme sprog på forskellig måde. Læs den
HER.
Anden artikel handler om at vælge ord, der passer til situationen og skaber mest mulig mening. Det lyder nemt, men læs den
HER.
Send dette nyhedsbrev videre til din kollega!
Efterårshilsner fra
- Elisabeth