En bog og en teori om kulturel intelligens
Mine medforfattere og jeg mener det er på tide at gøre op med den traditionelle opfattelse, hvor kultur er identisk med nationalitet, og hvor interkulturel kommunikation fortrinsvis handler om at forstå andre nationaliteter og kende til deres normer og vaner.
Virksomhedernes aktuelle udfordringer er snarere en kulturel kompleksitet, hvor de ansatte samarbejder på kryds og tværs af faglige, organisatoriske, geografiske, nationale og erfaringsmæssige forskelle. Her kommer de traditionelle kulturteorier fra 1980'erne til kort, for det giver ikke mening at reducere en kollega til kun at være en repræsentant for en nationalitet, der kan beskrives med bestemte nationale kulturtræk som noget statisk i personligheden.
I praksis er det mere brugbart med det brede kulturbegreb, hvor personers tanker og handlinger er præget af deres mange slags tilhørsforhold i den kulturelle kompleksitet. Det er også mere relevant i virksomhederne med et dynamisk kulturbegreb, hvor kulturer er sociale konstruktioner, for så handler det om at udvikle det konkrete samarbejde på tværs af forskelle, i stedet for blot at beskrive mulige barrierer.
Jeg er tiltrukket af det nye begreb 'kulturel intelligens', fordi det insisterer på, at rationel forståelse af sig selv og andre skal suppleres med emotionelle drivkræfter og konkrete handlinger, før der for alvor kan bygges bro mellem mennesker med forskellige baggrunde og synsvinkler. Begrebet er allerede i brug med lidt forskellige definitioner, men forfatterne fra USA, UK og Singapore fokuserer kun på nationale forskelle og bruger det gammeldags kulturbegreb. Der er brug for en ny version af begrebet med basis i et moderne kulturbegreb og en skandinavisk tankegang og med blik for virksomhedernes kulturelle kompleksitet.
Min definition af kulturel intelligens er: Evnen til at skabe et frugtbart samarbejde med mennesker, der tænker og handler anderledes end en selv. Det er således en relationskompetence, som det ikke giver mening at måle hos enkeltpersoner, for det er først i resultatet af det konkrete møde med andre mennesker, at det viser sig, om deltagerne er lykkedes med at være kulturelt intelligente.
På baggrund af bogen bliver jeg inviteret til at rådgive om og undervise i, hvordan ledere og medarbejdere kan skabe et konstruktivt samarbejde ved fusioner, ved tværfagligt samarbejde, i projektledelse og i tværnationale sammenhænge.
I årene efter bogens udgivelse bliver jeg bedt om at skrive en række artikler, der sætter det nye begreb ind i forskellige sammenhænge og giver bud på, hvordan denne tilgang kan løfte virksomhedernes resultater. Når jeg ser tilbage tror jeg ikke, at jeg kan anbefale andre at modernisere et allerede eksisterende begreb. På den ene side skaber begrebet om kulturel intelligens ny opmærksomhed om kulturfeltet i Danmark, men på den anden side har det måske skabt forvirring, at divergerende forståelser og arbejdsmetoder lanceres under samme begreb. Det prøver jeg at råde bod på gennem mine hjemmesider, hvor min teori og arbejdsmetoder beskrives og gennem mine artikler. [Hent artiklerne].
|
