|
Elisabeth Plum
Erfaren ledelseskonsulent, interessant forfatter og inspirerende foredragsholder. Har på det seneste udvikler flere innovative ledelsesredskaber. Elisabeth er mag. art. i kultursociologi og psykoterapeut med speciale i organisationspsykologi.
|
|
Elisabeth Plum
For Elisabeth Plum er større mellemmenneskelig forståelse på tværs af forskelle på arbejdspladsen ikke blot en sympatisk tanke, men også noget der kan aflæses på bundlinjen. Hun arbejder både med de tætte menneskelige relationer på gruppeplan og med de store linjer på det organisatoriske plan, og kombinerer en ekspertise i kultur med sine solide erfaringer med forandringsledelse og ledelsesudvikling.
Elisabeth Plum er ukonventionel og har i mange år udfordret vanetænkningen på kulturfeltet. Hun viser alternativer til mainstream-metoderne og inspirerer til at gå nye veje, der passer bedre til de aktuelle udfordringer. Hendes redskaber og arbejdsmåder bygger på den nyeste teori og på aktuelle erfaringer fra samarbejdet med forskellige slags virksomheder i ind- og udland.
Elisabeth er ikke typen der leverer 50 ens kurser, men er derimod optaget af hvordan hun bedst kan opbygge virksomhedernes egne kompetencer ved at rådgive og undervise ledere og HR-folk.
Elisabeth har arbejdet indenfor HR-området siden 1986 først som ledelses- og organisationskonsulent i DSB og siden 1995 fra eget firma. Tidligere var hun ansat som forsker og underviser på Roskilde Universitetscenter, hvor hun nu fungerer som censor. I 2007 – 2010 var hun gæsteprofessor ved Middlesex University Business School i London.
|
|