Team Culture
2014 lancerer jeg et udviklingsredskab for teams. Team Culture® testpakken består af en online-test, som teammedlemmerne besvarer, og et fyldigt materiale som hjælper teamet til at analysere testresultatet og drøfte, hvordan de kan forandre deres måder at samarbejde på, så de kan opnå større effektivitet, mere innovation og øget arbejdsglæde.
Team Culture Testpakken
I 2013 udgiver jeg bogen ‘Samarbejde lokalt og globalt. Forskelle er vitale’, og herefter inviteres jeg til at holde mange foredrag om bogens pointer og ledelsesredskaber. Her er der er særligt en model, der vækker opmærksomhed i virksomhederne, fordi den sætter ord på en udfordring, der er dyr for virksomhederne.
Mange ledere kender situationen, at selv om deres team består af dygtige fagfolk, hvis sociale roller supplerer hinanden, så er det ingen garanti for, at teamet skaber et konstruktivt arbejdsklima og gode resultater. Jeg mener den afgørende faktor er teamets kultur og herunder teamets evner til at bruge deres ligheder og forskelle, og jeg har designer en model, hvor jeg giver fire teamkulturer de lidt provokerende navne privatpraktiserende, udglattende, grøftegravende og opsøgende. Ude i virksomhederne synes både ledere og medarbejdere, at disse betegnelser rammer plet, og de bruger hurtigt modellen og de fire navne til at beskrive egne oplevelser med de forskellige kulturer.
Da bogen går i trykken i 2013, kan jeg ikke finde et godt navn for min teammodel, men efter dialoger ude i virksomheder og afprøvning af flere navne, finder jeg det rigtige: Team Culture Modellen. Jeg drejer også modellen 90 grader for at gøre dynamikken mellem de fire teamkulturer mere tydelig.
‘Kan du ikke lave en test til din model, så vi kan måle hvilken kultur vores team har?’ Jo, men jeg ønsker ikke blot en beskrivende test, hvor deltagerne får et svar på hvilken kultur, der præger deres team. Jeg vil skabe et redskab, hvor testen er en dåseåbner til at teamet finder frem til, hvordan de kan udvikle deres kultur i en mere konstruktiv retning. Jeg ønsker et redskab der fokuserer på fællesskabet og ikke på enkeltpersonerne, for en kultur er ikke nogens skyld men et fælles anliggende.
Et handlingsanvisende redskab – for på den måde er jeg tro mod min opfattelse af kultur, som noget vi skaber og derfor også selv kan ændre. Alle teammedlemmer kan bidrage til at forbedre teamets arbejdsmiljø og resultater fra eget ståsted, hvis de får hjælp til at se teamet udefra og bliver inspireret til nye handlinger.
Gennem et år afprøver jeg testen og modellens pointer i teams af medarbejdere, ledere og chefer i forskellige slags virksomheder. Jeg får mange inspirerende kommentarer og opdager flere anvendelsesområder end jeg oprindelig selv havde tænkt på.
Onlinetesten er p.t. lukket og erstattet af en anden type analyse.
Klik dig videre til hjemmesiden for Team Culture her.